Selskabet Mødre- og Børnehjælpen Helsingør

Velkommen

Her på hjemmesiden kan du læse om Selskabet Mødre- og Børnehjælpen i Helsingør, om formål og aktiviteter, og om de mange resultater vi har opnået gennem Selskabets 80årige historie.

Helsingørs Borgmester, ”Kong Peder”, Kredslægen og formanden for Kvindeligt Arbejderforbund tog i 1941 initiativ til at stifte Selskabet. De mente, at der var behov for forbedringer på en række sociale områder.

Formålet var i starten begrænset til at støtte mødre og børn, men formålet er siden blevet udbygget med fædre og store børn, så der kan arbejdes i et bredere socialpolitisk perspektiv til gavn for forældre, børn og unge i Helsingør.

Gennem årene har Selskabet udført et stort frivilligt socialt arbejde i Helsingør og opnået mange imponerende resultater, bl.a. har Selskabet etableret mange vigtige institutioner. Du kan læse mere om Selskabets historie her

Også i nutidens velfærdssamfund er der behov en organisation som Selskabet, der - på tværs af politiske interesser - kan rejse en ”kritisk røst” og sætte fokus på sociale problemer. Samtidig er der brug for en organisation, der kan være igangsætter af sociale initiativer på uopdyrkede områder og på sociale områder, der ligger udenfor offentligt regi. Og så har Selskabet også en vigtig funktion ved at bidrage til udviklingen af et samfund, der er baseret på aktivt medborgerskab.

Selskabet har ca. 100 medlemmer, og vi vil gerne se nye ansigter, så har du lyst til at være med til at præge selskabets udvikling og de kommende aktiviteter, er du meget velkommen. Det er du også, hvis du blot har lyst til at støtte arbejdet som passivt medlem. Indmeldelsesblanket finder du her

Venlig hilsen Jytte Mejnholt, formand

75 års jubilærum, Selskabet mødre- og Børnehjælpen