Børnegården

Efter at kvinderne var kommet ud på arbejdsmarkedet var der hårdt brug for børnepasning, og Selskabets første institution var en vuggestue med plads til 35 børn. Den åbnede den 8. august 1942 i lejede lokaler i byens gamle banegård på Trækbanen. Året efter fulgte en børnehave til 80 børn, og senere købte Selskabet den gamle Banegård, der blev omdøbt til Børnegården.

Behovet for børnepasning var umætteligt, og institutionen voksede støt. I 1946 havde Børnegården 35 medarbejdere og 205 børn, med tiden kom der mere fokus på, at børnene skulle have ordentlig plads til at røre sig, og det medførte krav om nednormering. Samtidig kom der mere kritik over forholdene fra både personale og myndigheder.

I 1971 kom det til et direkte opgør om pædagogik og struktur, og det blev besluttet, at opdele den fælles administration i fire selvejende institutioner.

I 1973 opfører Selskabet en ny og mere tidssvarende bygning bag Børnegården. Her flyttede vuggestuen Gyngehesten og den integrerede institution Røde Lygte ind, mens Børnehaven Regnbuen flyttede til nye lokaler på Uffesvej. Efter lange forhandlinger med kommunen lykkedes det også at flytte Børnehaven Muslingen til Rosenkildevej.

Selskabet forsøgte at sælge Børnegården til Helsingør Kommune, men uden held, og den tomme bygning blev besat af boligaktivister.

I 1980 blev Børnegården solgt til Det Sociale Boligselskab, der indrettede administration i stueetagen og ungdomsboliger ovenpå.

Fødehjemmet Antoniehus

I 1944 modtog Selskabet en gave på 150.000 kr. fra laboratorieforstander, dr. med.
K. A. Hasselbalch og hans hustru Antonie til oprettelse af et fødehjem for mødre med bopæl i Helsingør og Tikøb kommuner. Hjemmet blev indrettet i ejendommen Sveahus på Søndre Strandvej, som selskabet købte for 600.000 kr. Bygningen fik navnet Antoniehus efter Antonie Hasselbalch.

Den 13. december 1946 blev Antoniehus taget i brug med 10 senge, men tanken var, at antallet skulle fordobles. Dagtaksten var 30 kr, hvilket ikke alle mødre havde økonomisk mulighed for at betale. Selskabet fik derfor et tilskud af Helsingør Kommune til nedsættelse af betalingen for ophold på hjemmet. Dagsbetalingen blev 3 promille af den indlagtes eller hendes husstands skattepligtige indkomst, dog på en sådan måde, at betalingen ikke oversteg de 30 kr. og heller ikke blev mindre end 1 kr. pr dag.

Antoniehus blev en stor succes. I 1949 kunne hjemmet udvides til at rumme det planlagte antal på 20 patienter, og i 1951 opførtes en tilbygning til yderligere udvidelse. Antoniehus blev for alvor helsingoranernes fødested, og man taler stadig om, at en ægte helsingoraner er født på Antoniehus.

I 1976 besluttede Frederiksborg Amtsråd at flytte fødslerne til Helsingør Sygehus. Fødehjemmet Antoniehus blev herefter nedlagt og ejendommen blev solgt.

Børnehuset Stjernedrys

Stjernedrys, der er en sammenlægning af institutionerne Røde Lygte og Gyngehesten, blev dannet i 2004. Det er en selvejende institution, der har driftsoverenskomst med Helsingør Kommune. Stjernedrys er beliggende bag Børnegården i den ejendom, som selskabet fik opført i 1973.

Institutionen har ca. 80 børn i alderen nul år til skolestart, fordelt på en børnehave- og en vuggestueafdeling, der arbejder tæt sammen i hverdagen.

Bl.a. gennem bestyrelsesarbejde tager Selskabet aktiv del i institutionen.
https://stjernedrys.helsingor.dk

Børnehaven Regnbuen

Regnbuen havde oprindeligt til huse i den gamle Børnegård på Trækbanen.Institutionen flyttede i 1975 til den nyopførte bygning på Uffesvej, som ejes af Selskabet.
Regnbuen blev privat i 2013, da Helsingør Kommune opsagde driftsoverenskomsten..
Der er plads til 44 børn i alderen 2 ½ år til skolestart.
Bl.a. gennem bestyrelsesarbejde tager Selskabet aktiv del i institutionen.
http://www.regnbuen-helsingor.dk/

Bofællesskabet Løntoften

Midt i 90’erne opstod idéen om at skabe ordentlige boligforhold for unge handicappede, der enten boede hjemme eller var anbragt på institution eller plejehjem.

I huset på Løntoften fik de eget værelse, eget bad og toilet og eget køkken. Samtidig var der fællesrum der gav mulighed for samvær med de øvrige beboere. Til at varetage den pædagogiske støtte til de 4 beboere var der knyttet 2 hjemmevejledere.

Løntoften satte nye standarder for unge handicappedes boligforhold og blev model for senere bofællesskaber i Helsingør, bl.a. Anna Anchersvej og Vinkeldamsvej. Løntoften blev også forbillede for bofællesskaber andre steder i landet.

Bofællesskabet blev etableret som en selvejende institution, og gennem alle årene har Selskabet taget aktiv del i institutionen og været repræsenteret med to personer i bestyrelsen.

Løntoften måtte i 2017 ophøre pga. uenighed omkring visitationen. Bygningen blev solgt til Fonden Autismementor, og den er fortsat til gavn for unge mennesker, der har brug for passende rammer, støtte og fællesskab.

Bofællesskaberne Ancherholm og Gyldenholm

Med Løntoften som forbillede tog Selskabet  initiativ til og fik gennemført byggeri af to bofællesskaber for voksne udviklingshæmmede på Anna Anchers Vej. Byggeriet skete i et samarbejde mellem Helsingør Kommune og Frederiksborg Amt. Bofælleskaberne blev indviet i 2006.

Anchersholm består af 10 selvstændige lejligheder for selvhjulpne vokse, støttet af et Fælleshus. Gyldenholm består af 10 selvstændige boliger for voksne med behov for døgnstøtte. Bofællesskaberne blev etableret som selvejende institutioner, og gennem alle årene har Selskabet været repræsenteret i de to bestyrelser. Begge bosteder understøttes af Helsingør Kommune.

Snoezelhuset i Helsingør

Det første Snoezelhus blev etableret i 1996 af ildsjælen Grit Stenderup. Det var placeret i lokaler på Margueritten i Snekkersten, men efter nogle år blev Snoezelhuset opsagt, da institutionen selv skulle bruge lokalerne. Selskabet blev derfor kontaktet, og de var positive overfor at overtage Snoezelhuset, som herefter indgik i Selskabets store projekt med Specialbørnehave og handicapboliger. Snoezelhuset på Krøyersvej åbnede i 2003.

Snoezelhuset er en selvejende institution med en aktiv bestyrelse og en kreds af energiske frivillige, der støtter op om huset med forskellig praktiske og administrative opgaver. Bl.a. gennem bestyrelsesarbejde tager Selskabet del i Snoezelhuset.

Bygningen stilles til rådighed af Helsingør Kommune, som også yder tilskud til aflønning af en deltidsansat fagperson.

Kort beskrevet er Snoezelhuset et sansehus - et tilbud til mennesker i alle aldre, som kan have gavn af positive og udviklende sanseoplevelser. I Snoezelhuset kan børn og voksne få en tilpasset sanseoplevelse, hvor de primære sanser kan blive stimuleret, og alt andet kan lukkes ude. Snoezelhuset består af flere rum, som hver især byder på forskellige sanseoplevelser, der efter behov kan virke vækkende og/eller beroligende.

Målgruppen er hovedsageligt mennesker med udviklingshæmning, fysiske eller psykiske vanskeligheder, autisme, ADHD, stress, hjerneskader eller andre kroniske lidelser.
https://www.snoezel-helsingor.dk/